Konservatisme 2.0

Konservatismens Fundament 2.0

- for det 21. århundrede

 

At forstå konservatismen fordrer, at man kan forstå hvor væsentlig og afgørende kultur er. Det hertil krævede intellektuelle niveau er ikke alle forundt. Så meget større ansvar hviler der på de, som kan. Men når man først har forstået kulturens helt afgørende rolle, så er konservatisme nærmest naturlig og indlysende.

 

Fra bogen "Konservative 2.0": ".....Og selve samfundets, fællesskabets oprindelse er før-menneskelig, for det eksisterede, før vi nåede det udviklingstrin, som vi betegner Homo Sapiens . I tidernes morgen var fællesskaberne (de sociale grupper) små. Gennem menneskets historie er fællesskaberne vokset fra stammer over klaner til nationer – men mekanismerne er de samme. Man kan altså retmæssigt og med rationaliteten i behold hævde, at mennesket er en skabning, som ikke kan adskilles fra de sociale mønstre, den kultur og de værdier, som det er født ind i . Hermed har hvert menneske en tilknytning til og afhængighed af samfundet (fællesskabet), som ikke er valgt, men givet. Og hermed bliver samfundet en lige så væsentlig del af mennesket som dets biologi – og det har ingen mening at betragte kulturen, samfundet som en externalitet . Tilhørsforholdet til fællesskabet er ikke valgt ligesom de forpligtelser, som det indebærer, ikke er valgte ."

Konsekvenserne må tages!

 

Hvis man vil værne om vor kultur, vort samfund, vor nation, så må man adressere de forhold, som tjener denne sag. Og man kan ikke tolerere forhold, som skader sagen.

 

Fra bogen "Konservative 2.0": "Kapitel 4 redegør for de væsentligste konsekvenser af konservatismen. Kapitlet er ret centralt, fordi det på nogle punkter påviser og redegør for konservative positioner, som ofte ikke forbindes med konservatismen. Sagen er imidlertid, at med den konservative grundposition, fundamentet, er der en række logiske konsekvenser, som er konsistente med grundpositionen. Det ville være meningsløst – en karikatur af konservatisme – ikke at vedkende sig disse og omfavne disse konsekvenser. Når grundpositionen er identificeret må den konservative vedstå sig konsekvenserne og konklusionerne – eller vælge at kalde sig noget andet end konservativ – fx opportunist eller skabs-liberalist".

Konservatisme 2.0:

Konklusioner - for det 21. århundrede

 

Med konservatismens fundament på plads og når konsekvenserne af dette er analyserede og forståede, så står en række overordnede konklusioner klart frem. Disse konklusioner er:

 

  • Nationens suverænitet skal sikres.
  • Kulturen skal forsvares.
  • Vi skal være os vores værdier bekendt - og turde forsvare dem.
  • Fællesskabet og solidariteten skal bevares.
  • Uligheden i samfundet skal holdes nede på et anstændigt niveau.
  • Vi skal stræbe efter en nation, som fungerer for os alle.
  • Vi skal være ved, at Danmark og danskerne kommer før andre.
  • Vi skal værne om miljøet.
  • Vi skal se økonomien som et middel, ikke et mål.

 

Af disse konklusioner følger yderligere nogle konsekvenser, hvoraf nogle er:

 

  • Vi skal styre og reducere indvandringen
    • Især reducere indvandringen fra væsentlig anderledes kulturer og insistere på assimilation.
  • Vi skal være kritiske overfor EU som overnationalt projekt
    • Afvise yderligere suverænitetsafgivelse og trække suverænitetsafgivelse tilbage.
  • Vi skal være på vagt overfor uligheden
    • Den må ikke splitte befolkningen.
  • Vi skal styre økonomien - ikke lade os styre af den
    • Samfundet HAR en økonomi - det ER ikke en økonomi.

 

Nogle af disse punkter vil sikkert støde nogle "humanister", nogle liberalister og helt sikkert alle libertarianere, alle kultur-Marxister og alle radikale. Det må de lære at leve med - alternativt se at få øjnene op for den virkelige og ikke-ideologiske verden - dér hvor de almindelige mennesker bor.

 

Andre konklusioner vil være at vi skal øge vores bidrag til at mindske elendigheden i specielt Afrika og den arabiske verden og at vi skal ofre det nødvendige for at få et robust territorialforsvar i NATO-regi.

"Profeter" og "idioter".

 

Det er let at udråbe nogen til "profeter" og andre til "idioter". Sandheden er nok nærmere, at der er elementer af "sand-heder" og elementer af "fejltagelser" i alle filosofiske, poli-tiske og økonomiske værker. Ligeledes skal alle værker læses og forstås i den tidsmæssige kontext, som de er skrevet i. Meget tyder dog på, at især økonomiske teorier har det med at "blive overhalede indenom".

I dabattens hede glemmes ofte nuancerne: Adam Smith, "Kapitalis-mens fader" sagde også: "Intet samfund kan i sandhed være blomstrende og lykkeligt hvis en væsentlig del af dets befolkning er fattige og elendige". Og Keynes: "Capitalism is the astounding belief that the most wickedest of men will do the most wickedest of things for the greatest good of everyone."

Edmund Burke kaldes "Konservatismens fader" - ikke fordi han var et orakel, som formulerede "sandheden", men fordi han formulerede det idemæssige grundlag for ordentlig, anstændig og holdbar regerings-førelse - og som nogle af os finder gyldigt den dag i dag. Men naturligvis skal også hans tanker forstås i kontext.

 

Vi mennesker holder åbenbart så meget af bedrag, at vi lystigt lader andre bedrage os med substandsløse påstande, at vi gerne og ofte bedrager andre med manipulerende retoriske tricks og nærmest vælter os i selvbedrag i form af dogmer, ideologi og andre løsagtige holdninger. Hvorfor gør vi det? Vi ved jo inderst inde, at forkerte informationer og tåbelige ideologiske forestillinger ikke har nogen som helst chance for at føre til fungerende løsninger og svar.

Jeg kan ikke give svaret, men jeg kan da komme med et par gode eksempler:

 

Adam Smith berømte "Usynlige Hånd". Den er blevet brugt som "argument" for økonomisk liberalisme i 200 år. "Alle" henviser til Adam Smith ("Wealth of Nations"), men meget, meget få har rent faktisk læst hans bøger. Og faktisk nævner Adam Smith kun "Den Usynlige Hånd" i Bog iV kapitel 2 afsnit 9 - og da i en helt anden sammenhæng end den misbruges i "debatten". Det, som Adam Smith beskriver med den usynlige hånd er den underbevidste søgen efter sikkerhed, som får købmanden/ fabrikanten til at foretrække den indenlandske industri frem for den udenlandske. Og det er jo nærmest ret modsat af det, som "den Usynlige Hånd" bruges til i "debatten".

 

Et andet interessant eksempel er Keynes citatet "I det lange løb er vi alle døde". Det er jo rigtigt nok, men citatet bruges ofte til at "feje" detaljer og argumenter til side. Det er "løsrevne citater" mægtig gode til. Men hvad var det lige Keynes sagde i sammenhæng? Ordret var det: "The long run is a misleading guide to current affairs. In the long run we are all dead. Economists set themselves too easy, too useless a task if in tempestuous seasons they can only tell us that when the storm is past the ocean is flat again". Oversat: " Det lange løb er en vildledende vejledning til aktuelle anliggender. I det lange løb er vi alle døde. Økonomer stillede sig en for let og for ubrugelig opgave, hvis de i stormfulde tider kun kan fortælle os, at når stormen er forbi, så er havet fladt igen." Det var altså en meget markant kritik af den neo-klassiske økonomis evne til at beskrive eller forklare de hyppigt forekommende kriser og ubalancer i makro-økonomien.

Copyright © Kåre Grønbæk All Rights Reserved